Produktsortiment
VM Zinc

VMZINC

 

Det er Umicore Gruppen, en international virksomhed inden for bl.a. metal, der står bag VMZINC – det internationale varemærke for valsede zinkprodukter. VMZINC omfatter flere forskellige typer produkter i titaniumzink, herunder plader, coils, tagrendesystemer samt præfabrikerede tag og facadesystemer. Produkterne fås i et stort udvalg af overflader, fx blank zink, forpatineret zink (to typer) og PIGMENTO (zink med transparent lak i 4 farver).

Navnet VMZINC står for Vielle Montagne Zinc. Det var i Vielle Montagne i Belgien, at belgieren Abbé Dony, i 1809 blev bevilliget minerettigheder til Vielle Montagne – netop som han havde fået patent på en særlig udvindingsmetode. Få år senere overtog familien Mosselman rettighederne til minedriften og stiftede senere Societé des Mines et des Fonderis de Zinc de la Vielle Montagne.

Op gennem tiden er zink blevet en seriøs konkurrent til både bly og kobber. VMZINC er 99,995 % ren zink produceret i henhold til EN998 normen. Derudover overholder VMZINC kravene for PREMIUMZINC, som er VMZINC's kvalitetsmærkning, der sikrer et endnu højere kvalitetsniveau end EN988-certificeringen.

Tagrender i zink

Tagrenderne fra VMZINC er både kvalitet, tradition og godt håndværk. Zinktagrender kan være med til at løfte husets arkitektur, og materialet både patinerer smukt og holder i mange år. Selve monteringen af tagrender i zink er et håndværk; Der skal opsættes og loddes i 100 % vandtætte samlinger. Men monteres tagrenderne korrekt, er der tale om et kvalitetsafvandingssystem, der holder i mange år fremover.