Katalog
Producent v
Overflade v
Badeværelses tilbehør v
Lager status v
Produktsortiment
Duravit

Duravit

 

Duravit er en verdensomspændende virksomhed, som har eksisteret lige siden 1817, hvor Georg Friedrich Horn byggede en fabrik. Han ville producere kaffestel, og det gjorde han – og hans medarbejdere – helt indtil 1956, hvor produktionen af kaffestel blev indstillet, og maskinellet i stedet blev brugt til at producere porcelæn. Samtidig fik virksomheden det navn, vi kender i dag: Duravit.

I dag producerer Duravit hovedsageligt sanitet, møbler til badeværelset, badekar, spa-kar, wellness-produkter og SensoWash – produkter, som den lange erfaring med porcelænsarbejde og konstant udvikling og nytænkning har forfinet og gjort til den internationale succes, virksomheden er i dag.

Duravit har mere end 10 fabrikker og beskæftiger over 5.000 medarbejdere verden over. Virksomheden samarbejder med kendte og førende designere som Philippe Starck, Sieger Design, Phoenix Design og mange flere, hvilket gør produktrækken mere alsidig og appellerende til flere. Som en af de eneste sanitetsproducenter tilbyder Duravit hele serier inden for baderum. Det betyder, at både vask, bademøbel og toilet kan være fra den samme serie, hvis du gerne vil have det. Og endda også samme serie som badekarret, hvis du har – eller ønsker dig – sådan et..

Toiletter

Duravit-toiletter er meget langt fra det almindelige toilet, vi alle kender. Det er snarere små kunstværker, der er designet til at passe til enhver stilart og smag. Vælg mellem væghængte eller traditionelle toiletter, og/eller toiletter i 30’ernes art deco-stil, mere moderne linjer eller kubistisk modernisme. Der er noget for alle, og selv om udseendet er forskelligt, er funktionaliteten, komforten og kvaliteten fælles for dem alle: Den er helt i top!

 

Håndvaske

Uanset om badeværelset er småt eller stor eller moderne eller gammeldags, har Duravit en håndvask, der vil passe perfekt derinde. Lige som med toiletterne har Duravit håndvaske i flere forskellige serier og stilarter, så det er muligt at få sanitet, der passer sammen. Det giver et roligt og stringent design i et rum, der ellers nemt bliver overset rent æstetisk i boligen.

Bad og wellness

Luk øjnene, læn dig tilbage, og lad dig glide ned i det varme vand – et bade- eller spa-kar fra Duravit er den rene lise efter en lang arbejdsdag, eller bare når du trænger til at forkæle dig selv. Der findes mange forskellige modeller med flere forskellige funktioner; alle sammen giver dog garanteret velvære!